Hvem er vi?

 

Furesø Taekwondo Klub - Bul Sa Jo

Navnet:

Bul Sa Jo er Koreansk og betyder oversat til Dansk "ildfugl". Det hentyder til en Koreansk legende, der minder meget om sagnet om fuglen Fønix, der yder sit ypperste, brænder op, men genrejses af asken.

På Koreansk, er det også betegnelsen for "Krudtugler", hvilket passer fint med vores børnehold.


Klubben:

Værløse/Furesø Taekwondo klub har eksisteret i over 25 år, og er en fast bestanddel af sportslivet i kommunen. Men vi har også medlemmer udenfor Værløse, og vi er både børn, unge og voksne fra 4 år og op. Vi har adskillige dygtige instruktører med mange års erfaring, og det sorte bælte til at bevise det.


Lokaler:

Vi har egne lokaler i Værløse, i spritnye lokaler i den nye Søndersøhal, med en god træningssal, omklædning, og stort fælles opholds- og aktivitets rum.

Om sommeren træner vi ind i mellem i det fri.


Hvem træner vi

Vi træner børn og voksne og har rullende optag, så du kan starte med det samme.

Såfremt der skulle være fyldt på holdet er du velkommen til at skrive dig på ventelisten, det plejer at gå hurtigt.

Du kan træne for at komme til stævner i kamp og teknik, eller du kan koncentrere dig om at træne for at opbygge din styrke, smidighed og koncentration. Vi har også mange der træner for at opøve den selvtillid der kommer med at være god til sin sport, og kunne håndtere vanskelige situationer ved at mestre en kampkunst som selvforsvar.

Kom ned og prøv! De første par gange er gratis - du møder bare op til en træning iført løst tøj, så er du i gang.